Tennis

Federers meritter taler deres tydelige sprog

41-årige Roger Federer nåede at vinde hele 20 Grand Slams i løbet af sin imponerende karriere.

Det schweiziske tennisikon Roger Federer stopper sin tenniskarriere på topplan, når han har spillet Laver Cup i næste uge.

Det oplyser han selv i et længere skriv på Instagram torsdag eftermiddag.

Fremover må tennisverdenen altså se bort fra en af historiens største spillere. Blot Rafael Nadal (22) og Novak Djokovic (21) har vundet flere Grand Slam-titler end Roger Federer.

I alt deltog 41-årige Federer i 31 finaler i de mest prestigefyldte turneringer, og han vandt imponerende 20 af dem. Få overblikket nedenfor.

Federers 20 Grand Slam-titler:

  • 2003: Wimbledon efter sejr over Mark Philippoussis
  • 2004: Australian Open efter sejr over Marat Safin
  • 2004: Wimbledon efter sejr over Andy Roddick
  • 2004: US Open efter sejr over Lleyton Hewitt
  • 2005: Wimbledon efter sejr over Andy Roddick
  • 2005: US Open efter sejr over Andre Agassi
  • 2006: Australian Open efter sejr over Marcos Baghdatis
  • 2006: Wimbledon efter sejr over Rafael Nadal
  • 2006: US Open efter sejr over Andy Roddick
  • 2007: Australien Open efter sejr over Fernando Gonzalez
  • 2007: Wimbledon efter sejr over Rafael Nadal
  • 2007: US Open efter sejr over Novak Djokovic
  • 2008: US Open efter sejr over Andy Murray
  • 2009: French Open efter sejr over Robin Soderling
  • 2009: Wibledon efter sejr over Andy Roddick
  • 2010: Australian Open efter sejr over Andy Murray
  • 2012: Wimbledon efter sejr over Andy Murray
  • 2017: Australian Open efter sejr over Rafael Nadal
  • 2017: Wibledon efter sejr over Marin Cilic
  • 2018: Australian Open efter sejr over Marin Cilic

Schweiziske Federer har været en af de største på tennisscenen siden 1998, hvor det foruden de 20 GS-titler også er blevet til OL-guld i double og OL-sølv i single.

Han nåede også at være nummer et på verdensranglisten i 310 uger i løbet af karrieren.