- Der var tidspunkter, hvor jeg ikke vidste, hvad der skete

Carlos Alcaraz' sejrstime på 12 sejre i træk blev brudt, da han røg ud af turneringen i Rom allerede i tredje runde.

Mange fik sig et chok, da Carlos Alcaraz sensationelt blev sendt ud af turneringen i Rom og hjem til Spanien.

Den unge spanier, der fra mandag er den nye verdensetter, var en fortvivlet herre, da han satte ord på nederlaget mod Fabian Maroszan, der er nummer 135 i verden.

Hvis jeg vil til Paris i god form, skal jeg træne og blive bedre

Carlos Alcaraz, tennisspiller

- Jeg lavede mange fejl. Juan Carlos (Juan Carlos Ferrero, Alcaraz' træner, red.) sagde, jeg skulle være mere involveret i pointene.

- Uanset hvor meget jeg prøvede, var der tidspunkter, hvor jeg ikke længere vidste, hvad der skete, eller hvorfor jeg fejlede, lyder det fra Alcaraz ifølge Marca.

Sigtekornet rettet mod French Open

En spansk tennisspiller og grus.

Det er en kombination, der har vist sig at være frugtbar i det, der føles som evigheder med Rafael Nadals dominans på underlaget.

Helt tosset har det heller ikke været for Carlos Alcaraz, der nu vil tage en pause, på grusunderlaget, inden forberedelserne mod årets anden grand slam, French Open, begynder.

Alcaraz' resultater på grus i 2023

  • Monte Carlo (ATP1000): Skadet 
  • Barcelona (ATP500): Vinder af turneringen
  • Madrid (ATP1000): Vinder af turneringen 
  • Rom (ATP1000): SlÃ¥et i tredje runde 
  • French Open (Grand Slam): ?

- Jeg vil hvile mig lidt. Jeg har virkelig brug for et par dage til at nulstille mit sind lidt og være frisk til Roland Garros (et andet navn for French Open, red.).

- Selvfølgelig skal jeg træne. Hvis jeg vil til Paris i god form, skal jeg træne og blive bedre. I disse måneder har jeg ikke kunne træne mere end tre, fire dage i træk.

- Jeg har spillet meget. Det vil derfor være meget nyttigt for mig at have nogledage hjemme med træning og forberedelse til Roland Garros.

Modsat Alcaraz er Holger Rune fortsat med i turneringen i Rom, hvor australske Alexei Popyrin venter i fjerde runde.

Se Holger Runes kampe på TV 2 Play.