Skadet Murray kæmpede sig tilbage

16x9

Britiske Andy Murray var tydeligt besværet i sin kamp mod finske Jarkko Nieminen, men til trods for at Murray måtte til behandling for smerter i ryggen to gange i kampens start, så lykkedes det ham at vinde i fire sæt.

Det startede ellers hæsligt for Murray, der tabte første sæt 1-6.

Her lignede han mest af alt en, der havde lyst til at pakke tasken, og rejse hjem.

Men som et stædigt æsel kæmpede han - humpende og gestikulerende - sig tilbage i kampen, som han vandt med 1-6, 6-4, 6-1, 6-2.

Dermed er den fjerdeseedede Murray klar til tredje runde kampen.