Legender: Sådan slår du Nadal

16x9

Bjørn Borg og Boris Becker klar med bud på hvor-dan Nadal besejres

Rafael Nadal er blot tre sæt fra en be­mærkelsesværdig rekord. Vinder spanie­ren French Open-finalen så bliver han den første spiller, som har sikret titlen syv gange siden turneringen åb­nede for international deltagelse.

Nadal er blot 26 år gammel, og hans suveræne optræden på grus har nu fået tidligere grand slam-vindere til at give deres bud på hvordan man besejrer favoritten.

"Du kan ikke afvente mod Nadal, så dræber han dig," vurderer Goran Ivanisevic og bakkes op af Boris Becker.

Borg og Becker uenige
"For at slå Nadal er du nød til at kontrollere midten af banen - stå tæt på baglinjen og ikke forsvare dig alt for dybt," lyder det fra tyskeren.

Bjørn Borg mener, at man skal holde bolden i gang ligesom Nadal selv gør så godt, mens Becker har en anden opskrift.

"Du er nødt til at undgå lange dueller. Det er ikke nemt, men du er nødt til at gøre det, og tage nogle chancer - specielt vinderslag ned ad linjen," analyserer Becker, som påpeger at Nadals nederlag til Robin Söderling i 2009 faldt efter aggressivt svensk spil.

"Jeg spillede bare som om det var træning, Det var først, da jeg var to eller tr point fra sejren, at jeg startede med at tro på det," lød Söderlings opskrift på sejr dengang.