Djokovic jagter vildt comeback

16x9

Novak Djokovic kan man-dag fuld-ende imponeren-de fransk comeback

Tennissportens p.t. største rivalise­ring genoptages mandag, når Rafael Nadal og Novak Djokovic træder ind på Court Philippe Chatrier til fjerde sæt af French Open-finalen ved stillingen 6-4, 6-3, 2-6, 1-2 i Nadals favør.

Søndagens finale måtte afbrydes på grund af regn ved stillingen 2-1 til Djokovic i fjerde sæt. På daværende tidspunkt havde Nadal, som jagter karrierens syvende sejr i den prestigefyldte grusturnering, dog vundet to sæt mod serberens ene.

Vinder Djokovic finalen bliver han den første spiller siden Rod Laver, som har vundet fire grand slams i træk. Men Nadal har virket uovervindelig på vej til finalen.

Djokovic med medgang
I en nervepræget indledning kunne ingen af de to tennisstjerner for alvor tilspille sig et overtag, og i stedet stoppede støvregn søndagens finale, da Djokovic kunne snuse til et højst overraskende comeback.

Serberen havde vundet otte ud af ni partier, da kampen måtte afbrydes og Nadal kunne derfor umiddelbart være bedst tilfreds med at kampen først genoptages mandag klokken 13.

French Open og U.S. Open er de to eneste grand slam-turneringer, hvor vejret kan spille turneringsafviklingen et puds, da der ikke er tag over center court.