SLUT: Nadal vinder French Open 2012

16x9

Sidst Novak Djokovic og Rafael Nadal mødtes i en grand slam-finale endte det med et vildt drama i fem sæt.

Djokovic vandt opgøret i januar med 5-7, 6-4, 6-2, 6-7 (5), 7-5, men mandagens finale spilles på Nadals favoritunderlag - grus.

Vinder spanieren bliver han den første spiller, som har vundet syv titler i French Open, og overhaler samtidig Bjørn Borg, hvis det bliver til triumf mandag. Vinder Djokovic bliver han den første spiller siden 1969, som er indehaver af alle fire grand slam-titler samtidig.

Djokovic fører 2-1 i fjerde sæt, mens Nadal fører 2-1 i sæt. Helt præcist starter spillerne ved stillingen 6-4, 6-3, 2-6, 1-2.

Fjerde sæt

Rafael Nadal springer op til sin familie og giver dem knus hele vejen rundt. Spanieren har vundet French Open syv gange ud af otte forsøg. Det er aldrig gjort tidligere.

7-5. Med en dobbeltfejl sender Novak Djokovic sejren til Spanien. Rafael Nadal vinder French Open 2012.

6-5. 30-15. Djokovic slår en forhånd ud og Nadal er dermed to point fra French Open-sejr. 30-30. Nadal følger op med flot servereturnering og fight. Første spanske matchbold.

6-5. Djokovic server. Publikum jubler på Court Philippe Chatrier, da serberen bringer sig på 15-0. Tilhængerne vil have et femsæts-drama. Djokovic smasher sig foran 30-15 i egen serv.

5-5. 30-30. Djokovic laver endnu en uprovokeret fejl. Nadal kan serve sig foran 6-5 og gør det efter en flot duel, som afgøres ved nettet.

5-5. 15-0. Nadal vinder første point og følger op med et es. 30-0 til spanieren. Men Djokovic følger op med flot fight og en utagelig forhånd fra baghåndshjørnet. 30-15. Serberen følger op med en fremragende servereturnering. 30-30.

5-5. Måske et tegn. Netop som Djokovic udligner bryder et strej af solskin frem over Roland Garros. Nadal server.

5-4. 15-15. Djokovic satser og slår en forhånd ud, men fortsætter sit offensive spil på næste bold med succes. 30-15. Fremragende tennis fra Djokovic efterfølgende. Bygger duel op med flotte vinklede slag og hamrer et vinderslag ned ad linjen til 40-15.

5-4. Djokovic server. Serberen er under maksimalt pres og skal holde serv for at for at holde fast i drømmen om en fransk grand slam. Djokovic lægger ud med en stor forhånd og kommer på 15-0.

5-4. Nadal holder sit serveparti rent. Djokovic er ikke tilfreds med forholdene. Klør sig i øjnene og publikum skutter sig under paraplyer. Turneringslederen er ude for at vurdere vejrliget.

4-4. 40-0. Djokovic signalerer at forholdene er uacceptable. Banen bliver mere og mere glat.

4-4. Nadal server. Spanieren lægger ud med en god serv og kommer hurtigt på 15-0. Det regner forholdsvis kraftigt.

4-3. 30-30. Djokovic, som bruger kontaktlinser, virker generet af støv­regnen. Stort pres på verdens nummer et men han svarer igen med en god serv. 40-30. Djokovic følger op med et serve-es. 4-4.

4-3. Djokovic server. Publikum har taget paraplyerne frem. Serberen kigger mod himlen, da Nadal bringer sig foran 15-0. Djokovic fighter sig tilbage og kommer foran 30-15. Det drypper fra oven.

3-3. 30-15. Djokovic slår en uprovokeret baghånd i nettet, og giver Nadal endnu en chance for at bringe sig foran. 40-15. Kort efter slår spanieren en forhånd lige over nettet. Djokovic kan ikke nå bolden, og Nadal er på 4-3.

3-3. Nadal server. Spanieren lægger hårdt ud. Presser Djokovic og kæmper sig frem på banen til vinderslag. 30-0.

3-2. 40-15. Det drejer sig om få millimeter, men Nadal slår en forhånd ud og kort efter sikrer Djokovic sig partiet. Alt er lige igen.

3-2. Djokovic lægger aggressivt ud i eget serveparti, og vinder et point med en stopbold ved nettet. 15-0. Nadal svarer til gengæld straks igen med en fremragende topskruet forhånd, som rammer linjen. 15-15.

3-2. Nadal kører sikkert sit eget serveparti hjem, og bringer sig foran 3-2 i et fjerde sæt, som kan vise sig afgørende for spanieren.

2-2. 15-0. Nadal driver Djokovic rundt på banen, og slutter med en flot forhånd, som fanger Djokovic på det forkerte ben. Spanieren har overtaget.

2-2. Nadal udligner. Spanieren rammer netkanten og udnytter fordelen til et passérslag efterfølgende. Der er udlignet i fjerde sæt. Nadal server.

1-2. Breakbold. Djokovic presser Nadal hårdt, men ender med at slå en forhånd i nettet, og hamrer sig selv i hovedet med ketsjeren. 30-40.

1-2. To uprovokerede fejl af Djokovic afløses af en Nadal-fejl. Alt er lige. 30-30.

1-2. Spillet er i gang igen. Djokovic server foran med et break og bringer sig også på 15-0, da Nadal slår første bold ud. Spanieren kommer dog hurtigt på 15-15.

13:11. Publikum bryder ud i klapsalver. Vi er få øjeblikke fra kamp.

13:09. Spillerne varmer op og publikum er ved at være på plads. Der er 18 graders varme og overskyet i Paris.

13:02 Spillerne er på banen og indtil videre ser det ud til at holde tørt over Roland Garros. Finalen er få minutter fra at blive genoptaget.