Løchte om spaniere: Formstærke

16x9

Frederik Løchte Nielsen træner i disse dage for første gang på Wimbledons baner inden doubledebuten i næste uge i den store Grand-Slam turnering på græs.

Den danske tennisspiller glæder sig debuten, men han og Jonathan Marray kommer på en svær opgave mod det spanske par Marcel Granollers og Marc Lopez.

"De er et af de mest formstærke par lige nu på touren og de har gode resultater sammen især på grus. Og Granollers har jo gjort det rigtigt godt i Wimbledon, hvor han to gange har været i kvartfinalen i doublen," siger Løchte til sporten.tv2.dk.

Kan slås
Men Frederik Løchte Nielsen tror på, at han og Jonathan Marray har en chance mod doubleparret fra Spanien, der er seedet som nummer 9 i hovedturneringen.

"Min makker Jonathan Marray slog med en anden makker det spanske par Granollers og Lopez i sidste uge, så jeg regner med, at han har styr på taktikken mod dem".

Frederik Løchte Nielsen ved endnu ikke, hvornår doublen i kamp på græsset i Wimbledon for det afhænger af programmet for Marcel Granollers, der også deltager i singelturneringen.