Wozniacki fravælger OL-landsbyen

16x9

Caroline Wozniacki har fravalgt at bo med de andre atleter i London

Der bliver ikke noget af, at se verdensstjernen Caroline Wozniacki i den olympiske landsby sammen med de andre danske atleter.

Tennisstjernen bor i det hus, hun sædvanligvis bor i, når hun spiller Wimbledon, og ikke sammen med de andre atleter.

"Tennisturneringen bliver spillet på Wimbledons anlæg, hvilket er meget langt væk fra den olympiske by," siger Caroline Wozniacki til DIF's magasin Idrætsliv.

"For at kunne præstere bedst til OL, er jeg nødt til at have optimale betingelser, og det vil jeg have ved at bo tæt på tennisanlægget."

22 kilometer
Der er lidt mere end 22 kilometer mellem den Olympiske Park og anlægget i Wimbledon.

22 kilometer, der åbenbart kan komme på tværs af de danske medaljedrømme, og derfor er det ikke en del af danskerens opladning.

Fra mandag er Caroline Wozniacki på anlægget i Wimbledon, hvor hun deltager i årets grand slam.