Løchte parkerer olympisk double

16x9

OL i London nærmer sig, og det står stadig uvist om Danmark bliver repræsenteret i tennisturneringens mixed double med Caroline Wozniacki og Frederik Løchte Nielsen.

Og måske er det netop uvisheden, der gør, at Løchte Nielsen ikke skænker muligheden mange tanker.

"Nej, det er ikke noget, som jeg går og bekymrer mig om nu. De går efter single-listen, når de giver adgang til mixed double, så jeg kan ikke gøre så meget," siger han til sporten.tv2.dk med henvisning til, at han for tiden er nummer 305 på verdensranglisten.

Har søgt wildcard
DIF har indsendt en officiel ansøgning om et wildcard til den danske double, eftersom Løchtes rangering ikke kvalificerer til direkte adgang.

Men der er langt fra en ansøgning til at et wildcard rent faktisk bliver en realitet. Det ved Løchte godt, og derfor har han besluttet at parkere snakken om OL indtil videre.

"Jeg har ikke snakket med Caroline om det, og jeg ved faktisk heller ikke hvornår, de uddeler wildcards," siger han.

Begge med til Wimbledon
For en sjælden gangs skyld har Danmark to spillere med ved en Grand Slam-turnering.

Frederik Løchte Nielsen har fået wildcart til doubleturneringen med sin engelske makker Marray, mens Wozniacki optræder i kvindeturneringen.

De to danskere har da også trænet sammen kort før turneringen.