Dansk jernmand træner ekstremt i jagt på VM-guld

16x9
Triatleten Michael Plahn under en træning i den midtsjællandske natur før næste konkurrence. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Michael Plahn har trænet 30 timer om ugen ved siden af sit job op til VM på den dobbelte ironman-distance.

Mindst 25 til 30 timers ugentlig træning ved siden af et fuldtidsjob og en familie, der også skal passes.

Sådan har menuen i det meste af halvandet år lydt for den danske jernmand Michael Plahn, der fredag stiller til start ved verdensmesterskabet i Double Ultra Triatlon med det klare mål at rejse hjem fra Litauen med VM-guld.

Der er tale om en dobbelt ironman, hvor 7,6 kilometers svømning, 360 kilometers cykling og 84,4 kilometers løb skal tilbagelægges i et stræk. Det kræver altså sin træning i lang tid op til.

- Jeg trænede fem til otte timer hver dag hele vinteren, og jeg har skullet stå op klokken tre eller fire om morgenen for at nå at træne otte timer inden arbejde.

- Balancen med arbejde og familie er svær, fortæller 36-årige Michael Plahn.

Det er endda ikke nyt for Plahn at træne så hårdt. Faktisk er det fire år siden, at han begyndte at træne så ekstremt. Dengang var det med udsigt til VM i en tredobbelt ironman i 2017.

Da var VM-guldet også målet, og det skulle være hans sidste ekstreme løb. Ambitionen var godt på vej til at blive indfriet. Plahn satte verdensrekord i cykeldelen og førte løbet suverænt i den afsluttende løbedel.

Men efter omkring 100 kilometer af de 126,6 kilometers løb sagde kroppen helt fra. Og gulddrømmen forduftede.

Den oplevelse er en af grundene til, at han i slutningen af 2017 valgte at tage en tur mere, selv om han lige havde fået sit første barn, datteren Nora.

- Det var faktisk min kone Stine, der fik mig i gang. Jeg var lidt nede, sad bare i sofaen og spiste kage og var deprimeret. Stine sagde, at hverken hun eller Nora kunne være tjent med, at jeg var ked af det, fordi jeg ikke kunne opfylde min drøm.

- Siden har vi ikke set os tilbage, fortæller Plahn.

Drivkraften har været båret af revanchelyst og følelsen af, at der stadig var uudnyttet potentiale.

- Jeg vil nå et højere mål og udnytte mit potentiale til det yderste. Det føler jeg ikke, at jeg gjorde sidst. Revanchelysten fra sidst er også en motivationsfaktor.

- Det handler også om at rejse mig fra den sidste omgang i 2017 og overvinde frygten for at tabe og fejle. Mentalt var det rigtig hårdt dengang, og det skulle bearbejdes.

- Denne gang er jeg endnu mere sulten, fordi jeg har tilsidesat arbejde og familie. Derfor gider jeg ikke spilde tiden og har forberedt alt meget fokuseret ned til mindste detalje, siger Plahn.

I forhold til 2017 er distancen denne gang kortere, og træningen har været fokuseret på større intensitet. Ikke mindst i de seneste tre måneder, hvor Plahn har haft orlov fra arbejde og har skruet træningsmængden op til 30-45 timer om ugen.

- Jeg har flyttet min svømning fra pool til åbent vand, som konkurrencen også afvikles på. Så har jeg kørt lange cykelture, som alle er afsluttet med intervaltræning derhjemme med masser af watt.

- 40 procent af mine løbeture har jeg løbet med en 16 kilo vægtvest. Det er ekstremt hardcore, men det har gjort, at jeg er meget stærkere og løber meget mere effektivt uden vest nu, fortæller Plahn.

Intet er denne gang overladt til tilfældighederne. For to år siden gik han blandt andet ned på grund af varmen. Denne gang arbejder han med en tøjsponsor, der producerer kølende tøj, som får hans sved til at blive køligt.

Konkurrencen bliver dog hård, når starten går i litauiske Panevezys fredag klokken ti dansk tid.

Plahn ser den estiske verdensrekordholder på distancen, Rait Ratasepp, og polske Robert Karas, der har verdensrekorden på den tredobbelt ironman, som to hårde konkurrenter.

- De var ikke med i 2017, men de har slået ham, der vandt dengang. De er begge professionelle og arbejder ikke ved siden af, så det bliver nogle hårde gutter at slå.

Plahn vil helst ikke give et bud på, hvilken tid han forventer at gennemføre i, men verdensrekorden på 19 timer, 42 minutter og 57 sekunder kan blive et pejlemærke.

- Det bliver nok plus/minus verdensrekorden. Jeg kører mit eget race, mens jeg holder øje med konkurrenterne. Jeg er kommet for at vinde, men det vigtigste er, at jeg har givet alt. For det her bliver mit sidste på topplan, siger Plahn.