Vægtløftning

Vægtløfter får otte års karantæne

Taiwan's Lin Tzu Chi jubler over en af sine verdensrekord. Jason Reed / Scanpix Denmark

Den internationale sportsdomstol CAS har firedoblet en dopingkarantæne til Lin Tzu-chi.

Den tidligere verdensrekordholder inden for vægtløftning Lin Tzu-chi er blevet idømt en karantæne på otte år for at have afleveret en positiv dopingrøve i juni 2016.

Lin Tzu-chi kommer fra Taiwan, og karantænen er udstedt af Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Lin Tzu-chi, der satte to nye verdensrekorder i kvindernes 63 kilo-vægtklasse ved Asian Games i 2014, havde i første omgang fået en karantæne på to år af Taiwans Olympiske Komité, men den har CAS altså nu firedoblet efter en appel fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada).