Wilbek afslører: Havde håndbolddepression

16x9

Ulrik Wilbek er jublende lykkelig. Han har lige vundet EM i håndbold 2012 med sit danske landshold. Smilet breder sig over hele ansigtet, mens han i sin velkendte stil hopper af eufori. Men under glæden ulmer en ærgrelse og en bittersød fornemmelse. Han har undervejs i turneringen i Serbien sidste år følt sig uretfærdigt behandlet af omverdenen. Han føler især, den danske presse har bragt unuanceret kritik af ham og holdet, efter nederlag til Polen og Serbien var tæt på at koste den forventede plads i hovedrunden. Det har han svært ved at glemme - også selvom Danmark senere vandt turneringen efter en dramatisk finalesejr over værtsnationen.

I et åbenhjertigt interview med sporten.tv2.dk fortæller den danske landstræner nu, at de høje forventninger, snak om fyring og kritikken fra omverdenen kastede ham ud i en håndbolddepression og såede tvivl i hans sind om selve motivationen for håndboldgerningen.

- Presset kan være voldstomt stort. Ikke mindst på min person. For af en eller anden grund synes man, at der hvor jeg er med, der skal man helst vinde hver gang. Og det er et hårdt pres. Jeg synes til EM, da blev det voldsomt, da vi havde tabt de to kampe. Der blev det rigtigt ubehageligt. Og så vendte vi tilbage, men selvom vi vandt EM, så synes jeg faktisk, at der var en periode, måske endda helt frem til og med OL, hvor jeg sådan ikke var helt oppe motivationsmæssigt, fortæller Ulrik Wilbek.

Er det resultaterne, der bestemmer din lyst til at være træner?

- Jeg har aldrig været ked af at være sammen med spillerne. Men det, der nogle gange kan presse en meget, det er omverdenen. Og der har jeg altid skullet håndtere et forventningspres sammen med spillerne. Og der var et eller andet omkring det EM, hvor der blev det lige for meget. Fordi vi tabte to kampe, så skulle jeg fyres, og jeg synes, vi blev svinet til på en usaglig baggrund. Vi tabte jo ikke med ti mål, vi tabte med ét mål, og så dårligt spillede vi heller ikke. Altså det var nogle små bitte ting. Man gjorde meget ud af, at jeg havde sagt bagefter, at vi brændte mange chancer. Jamen, det gjorde vi jo. Hvorfor er det så forfærdeligt at sige? Der var så mange ting, hvor det blev søgt, at nu skulle man finde syndebukke i stedet for at kigge på, om vi så kunne blive nummer fem eller seks? Det var der ingen, der interesserede sig for. Men at begrave holdet og begrave træneren og så videre. Og så vandt vi jo. Og det synes jeg var sådan lidt… kunne I ikke lige have ventet med at begrave os? Det var lidt ubehageligt, siger den danske landstræner og sætter ord på, hvor det negative stammer fra.

Men hvorfor kan omverdenen påvirke en så erfaren træner som dig?

- Når jeg møder danskere, så er de altid flinke, men de spørger altid: Vinder vi nu også næste gang? Ingen spørger, om hvor fedt det kunne være at blive blandt de seks bedste - eller ligesom fodboldlandsholdet, hvor man jubler, fordi de har spillet en god kamp til et EM eller damelandsholdet, hvor man jubler, fordi de er på vej frem. Vi skal helst vinde guld hver gang, og det er et hårdt pres.

- Det er et udtryk for, at folk er forvænt med, at vi laver gode resultater. Så forventer man også at vinde næste gang. En anden ting er – det kan du se på Wozniacki også – at efter hun blev nummer et på verdensranglisten, så er det sidste år kun gået med at analysere, hvad der gik galt. I stedet for at analysere, om hun i virkeligheden er der, hvor hendes talenter rækker. En anden ting er, at ting udvikler sig. Ekspertvældet er boomet. Svend Pedersen, der har trænet Ølsemagle, kan kalde sig ekspert. Og der er nogle ting, der undrer mig. Den ene er, at skal man være så ydmyg, at man siger:’ Jeg synes’. I stedet for at sige ’det er sådan’. For det er ikke noget, der bare er sådan. Der er ingen falsk og sandt. Så sig nu, ’jeg synes’, eller ’jeg mener’. Det er den ene ting. Den anden er, at man går efter sine kolleger. Det har vi snakket meget om. Vi er kun de samme i håndboldmiljøet, hvorfor går vi så benhårdt efter en kollega, hvis der er en, der klarer sig dårligt med sit klubhold?, siger Ulrik Wilbek og hentyder til en episode for nogen tid siden, hvor en række trænere udtrykte mistillid til damelandstræner Jan Pytlick.

- Det er bare et enkelt eksempel.

- Vi er ret gode til i debatprogrammer, at så står folk og hakker kniven i ryggen på ham, der har det job, de selv kunne tænke sig. Det er ikke så flot. Jeg synes, det er fint at have en holdning til ting, men jeg synes, det er vigtigt at komme med en ydmyg tilgang. Når jeg for eksempel laver et offensivt forsvar, så er det ud fra de spillere og den tankegang, jeg har. Og det vil sige, at der er ingen, der kan sige, om det er rigtigt eller forkert, for der er ingen, der kender den fulde sandhed om baggrunden for det. Men man kan se ud af resultaterne, om det gik dårligt. Og så kan man se, om man skulle have gjort det anderledes.

Hvad gør du for at håndtere det pres?

- Nogle gange skal der ske noget nyt, det kan være nye spillere, og nu har jeg fået ny assistent også så videre. Nogle gange er det bare sådan nogle ting, der skal til. Det handler også om at arbejde sig ud af det selv. Jeg har måttet arbejde mig ud af det selv, og fra at have en håndbolddepression efter OL, en kortvarig håndbolddepression, så har jeg sagt, at den tid, jeg har tilbage som træner, den skal bare være sjov, og jeg skal komme tilbage og turde nye satsninger og gøre de ting, som jeg har været kendt for. Det er det, jeg gerne vil.

- Jeg piver ikke over det, men jeg prøver bare at forklare, at det er en af grundende til, at jeg i en periode var mindre motiveret. Hvor jeg nu har en fantastisk motivation også for selve træningen, og det at udvikle nyt. Jeg har altid prøvet at lave forandringer. Men jeg synes, at jeg i en halvårlig periode ikke fik forandret nok. Jeg fik ikke ændret nok, fik ikke taget nok fat på tingene.

Nu er de negative tanker dog glemt, og Wilbek er i den grad klar til igen at erobre en stor turnering med sine rød-hvide tropper. For gennem hårdt arbejde har han overvundet depressionen.

- Lige pludselig oplever jeg mig selv som ham træneren, der finder på noget nyt og ikke er på vej til at takke af. Men er på vej til at toppe. Og det er fedt.

- Jeg kan ikke huske, at jeg har syntes, det har været sjovere at træne end lige nu.

Ulrik Wilbek og holdet tager fat på VM 2013 den 12. januar, hvor det går løs mod Qatar.

Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbeks Trænerkarriere:

1985-1988: Virum/Sorgenfris herrehold i 1. division samtidig med trænerposten for U-landsholdet

1988-1991: Viborg HK's kvinder

1991-1998: Landstræner for Danmarks kvindelandshold

1998-2003: Viborg HK's kvinder

2003-2005: Viborg HK's herrer

2005: Tiltrådte som landstræner for herrelandsholdet den 1. juni 2005. Kontrakten udløber i 2014, hvor han indstiller karrieren som træner.

Titler med klubhold: DM-guld 1999, 2000, 2001 og 2002. NM for klubhold 1998. EHF Cuppen 1999. Finalist i Champions League 2001

Titler med U-kvindelandsholdet: Sølv i 1987

Titler med kvindelandsholdet: EM-guld 1994 og 1996. VM-guld 1997. OL-guld 1996

Titler med herrelandsholdet: EM-bronze 2006, VM-bronze 2007, EM-guld 2008, VM-Sølv 2011, EM-guld 2012